Den 3. februar 2011 begynder det kinesiske nytår, som i år er kaninens år.

 

Kinesisk nytår, er også kendt som månenytår eller forårsfestivalen. Den regnes for den vigtigste af de traditionelle kinesiske helligdage. Kinesisk nytår/Forårsfestivalen begynder altid ved 2. nymåne efter Vintersolhverv (den 21. dec.), og vil derfor falde i perioden mellem den 21. januar og den 21.februar. (Det kinesiske nytår falder dog lidt mere end en måned senere end vintersolhverv, og derfor kaldes det også for forårsfestivalen).

 

Hvad jul og nytår er for europæere, er det kinesiske nytår for kinesere. Det er en festival i den mørke tid, netop når vinteren er strengest. Familien samles, og man besøger venner og fjernere slægtninge, udveksler gaver og spiser noget lækkert mad.

I Kina giver man dog ikke hinanden gaver, men penge. Så kan modtageren selv købe, hvad man har lyst til.

 

Fejringen af der kinesiske nytår starter, når det er nymåne den første dag i det nye år, og nytårsfesten slutter når det er fuldmåne 15 dage senere. Den 15. dag i det nye år (d.v.s i 2010 er det den 3. februar) kaldes Lanternefestival, som fejres om aftenen med lys i røde lanterner og børn der går rundt med lanterner i en parade.

 

Kinesisk astrologi

Det kinesiske nytår er forbundet med kinesisk astrologi.
Her skifter stjernetegnene, som er 12 forskellige dyr, en gang om året, og ikke som i vores system en gang om måneden.
Hvert år er desuden knyttet til et element, vand, ild, jord, luft eller metal, og det kan godt være det samme flere år i træk.

Hvis det nye år har det samme dyretegn som ens fødselsår, må man være særlig forsigtig. I sådanne tilfælde anbefales det, at man nytårsnat sover iklædt nyt rødt undertøj. I det hele taget er det en god ide at være iklædt rødt undertøj nytårsnat. Det giver en god beskyttelse mod spøgelser og onde ånder

Sådanne personer, med fødsels dyretegn sammenfaldende med årets tegn, må også hele det kommende år bære noget guld på sig, for eksempel øreringe, halskæde eller armring. Guld er nemlig også effektivt til at holde de onde ånder borte. Personer som er født i tigerens år, vil således gøre klogt i at anskaffe sig for eksempel en guld halskæde, hvis de ikke har en i forvejen. Den bør de bære hele tigerens år, både dag og nat.

Mange ritualer er i dag ved at ændre sig, og noget tro bliver betragtet som overtro, men langt de fleste kinesere tror stadig, at et menneskes egenskaber i høj grad afhænger af, i hvilket år det er født: "Dyret, der gemmer sig i dit hjerte…," siger kineserne.

Traditioner

Selve dagen for højtiden er udregnet efter den kinesiske kalender, der er en blanding af en sol- og en månekalender.
Fejringen,derimod, bygger på en gammel kinesisk legende.

Ifølge legenden blev menneskene en gang om året ved vintertid terroriseret af et grusomt menneskeædende monster ved navn Nián. Alt efter, hvor i Kina legenden bliver fortalt, kom monsteret enten fra bjergene eller fra havet. Heldigvis fandt menneskene ud af, at Nián var bange for høje lyde og farven rød. Derfor klædte de sig ved Niáns komme i røde farver, hængte røde lanterner op, slog på trommer og fyrede fyrværkeri af, for at skræmme monsteret bort. Disse skikke udviklede sig med tiden til den kinesiske nytårsfest, som den ser ud i dag.

Og selv om vi skriver 2010, er der stadig masser af gode og onde ånder, besynderlige skikke og ren og skær overtro at finde i utallige nytårstraditioner.
For eksempel skal man have gjort huset pinligt rent inden nytår, så det står klar til at fyldes af lykke til det kommende år. Derefter skal alle koste og fejebakker pakkes langt væk, så man ikke kommer til at feje lykken bort igen. Man må altså hverken feje, støvsuge eller vaske håret. Man skulle jo nødig vaske det nye års lykkebringende ånder ud med badevandet.

Rødt er lykkens farve, og den har også den egenskab, at den kan skræmme spøgelser og onde ånder bort. Det er særlig vigtigt lige nu, hvor det gamle år går på hæld og det nye år vil starte.

Det er også normalt, at de voksne giver børn små røde poser med penge i forbindelse med nytåret. I den forbindelse skal man undgå at ramme et ulige beløb, da det hører sig begravelser til. Tallet fire anses også for at bringe uheld, fordi tallet udtales ligesom et ord for død. Det er uhøfligt at åbne poserne foran giveren, så dette gør man ikke. Beløbet er ikke vigtigt, det er tanken, der tæller.

Første dag i det nye år bruges, ifølge gamle skikke, på at besøge familie, venner og naboer for at aflevere små gaver. Typisk er det små skåle med frugt, der udveksles, men til børn og ugifte giver man de små røde poser med penge. Målet er at lægge gammelt nag bag sig og starte på en frisk i det nye år.

Man græder ikke nytårsaften, for det betyder, at man kommer til at græde hele året. Derfor bliver ulydige børn heller ikke skældt ud den dag, for tænk, hvis de begyndte at græde. Til gengæld bliver de opfordret til at opføre sig pænt, for den opførsel, man udviser på årets første dag, er symbolsk for resten af året.

Rød er lykkens farve, så alle har noget rødt tøj på.

Familie er alt

Hovedsagen i det kinesiske nytår er dog samværet med familien. Ifølge traditionerne skal første nytårsdag afsættes til at besøge de ældste familiemedlemmer. Mændene besøger desuden forfædrenes grave for at vise respekt for de afdøde familiemedlemmer. (Kineserne beder til deres forfædre på lige fod som til deres guder) På andendagen skal gifte døtre (med deres nye familie) besøge deres forældre.  De følgende dage er det god skik at besøge venner og bekendte. Den femte dag bliver alle hjemme for at byde ”Pengeguden” velkommen. Ingen besøger hinanden her, da det vil bringe begge parter uheld.

Familien er rygsøjlen i det hele. Derfor er det vigtigt, når man til nytåret samler de forskellige generationer. Mange steder i Kina kan man opleve, at der bliver helt affolket, fordi arbejderne og bønder, (der er taget væk for at arbejde) skal hjem til familien den ene gang om året. Det er oftest den eneste gang om året, at de ser deres familie. 

Maden er symbolsk, så hvad der serveres på tallerkenen er langt fra ligegyldigt eller supermarkedets slagtilbud. Er der svinekød på menuen, er det med håb om rigdom, mens and sender signaler om lykke og fisk om et langt liv.

Nytårsaften sender Kinas landsdækkende TV hvert år et seks timer langt nytårsshow. Landets ypperste sangere, dansere, akrobater, komikere og tryllekunstnere gør deres allerbedste for at gøre aftenen til noget helt særligt. Hele familien sidder foran fjernsynet, spiser frugt og snacks og kommer med kommentarer.

Nytårsaften spiser kineserne "dumplings", det er dejpakker, med forskellig fyld af grøntsager og kød.